❤️ Gratis levering til alle abonnenter, samt ordrer over 1000,-

⛟  Levering i hele Danmark, undtagen ikke bro-faste øer

🌿Økologiske, og så vidt muligt, lokale råvarer

❤️ Gratis levering til abonnenter, samt ordrer over 900,-

⛟  Levering i hele Danmark, undtagen ikke bro-faste øer

🌿Økologiske, og så vidt muligt, lokale råvarer

De første fem år

Sådan startede det hele

Det er 5 år siden at vi startede Halkær Ådal, men egentlig starter vores historie 5 år tidligere i 2008, hvor vi – Edith og Kate, samarbejdede i køkkenet på Halkær Kro og Kulturhus. Det var her idéen om frosne færdigretter opstod.

Vi fik en god start i 2013. Irma sagde ja tak til at købe vores færdigretter, og dermed kom vi ud i 80 butikker. Det gav en god base, og med den aftale i hus gik vi på jagt efter de helt perfekte køkkenfaciliteter. Vi fandt et dejligt køkken, hvor der tidligere var blevet produceret mad til borgerne i Vesthimmerland. Vi fik ansat Mette, som i øvrigt stadig er med os – og så var vi i gang.

Milepæle i Halkær Ådals 5 første år

I disse dage er det som sagt 5 år siden, vi startede ud i køkkenet i Løgstør. Her blev de første simreretter til under Ediths kyndige hånd og tilberedt efter den devise, vi fortsat arbejder ud fra: Mad skal smage af noget, og den skal være tilberedt af gode lokale råvarer fra ordentlige producenter, der tager økologi, dyrevelfærd og etik alvorligt.

2013:
De 9 første paller frosne færdigretter sendes af sted til Irma. I dag leverer vi blandt andet færdigretter til Skagenfood.dk, Nemlig.com, Jettime, Salling og Jordens Frugter.

2014:
Vi begynder at levere kasser med færdigretter til private kunder i hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer.

Det er desuden et pris-vinder-år: Testvinder i GASTRO, Organic Innovation Award i London, Børsens Smagspris.

2016:
Vi er med i Løvens Hule på DR1 og Ilse Jakobsen træder ind som investor og partner i Halkær Ådal.

2018:
Vi startede ud med 2 deltidsansatte i 2013. I dag er der, udover ledelsen, 9 ansatte som kommer fra lokalområdet.

Gensyn med Løvens Hule

De 5 investorer kunne ikke stå for Kate og Ediths passion for at gøre veltillavede frosne færdigretter, der ikke er camoufleret af mystiske og overflødige tilsætningsstoffer, til allemandseje. Lavet med kærlighed og gode økologiske råvarer fra lokale producenter.

Se eller gense Kate og Ediths møde med ”løverne” i november 2016 – og hør hvorfor Ilse Jakobsen valgte at blive partner i Halkær Ådal.

I denne uge starter en ny sæson af Løvens Hule. Her er Ilse Jakobsen og resten af løverne igen klar til at investere i iværksættervirksomheder, der formår at ”sælge” deres forretningsidé til investorerne.

Programmets første afsnit sendes på DR1 tirsdag 20. februar 2018 kl.20.45

Besøg af Ilse Jacobsen hos Halkær Ådal