Grødhøjhus

v. Preben Drastrup
Hos Preben Drastrup, Grødhøjhus løber smågrisene hen over marken med krølle på halen. De er født på friland og går med soen, til de vejer 20 kg. Herefter vokser de af miljøhensyn op i stalde med halm og adgang til udeareal. Det giver mulighed for naturlig adfærd og muskeludvikling. Grovfoderet og racekombinationen Yorkshire / Landrace / Duroc er meget vigtig for grisenes sundhed og for at opnå det smagfulde kød. 

Line Skoubo, okologi.dk skrev:  
For år tilbage syntes Preben, at økologiske varer var alt for dyre. Nu ser situationen anderledes ud. ’I dag kan alle få råd til økologi, og det kan jeg bedre med, og jeg er stolt af mit arbejde. Jeg kan faktisk slet ikke forstå, at folk tør lade være med at købe økologisk’, siger Preben Drastrup, der husker, hvordan de første opdagelser af nitrat i grundvandet i starten af firserne gjorde indtryk på ham.  - ’Med mit kendskab til landbrug syntes jeg helt klart, jeg kunne se, hvad der måtte være årsagen’, siger han. 
I dag har Preben 100 hektar jord, der blandt andet giver plads til 210 øko-søer og deres hytter. Her stopper nysgerrige forbipasserende ofte op og betragter små grisene, som pisker henover marken med krølle på halen. 

Sødam

v. Hans & Elin Johnson
Hans og Elin Johnsen har siden 2000 boet på en smuk firlænget marskgård med alle deres kyllinger og høns.
De små kyllinger går i opvarmede stalde i cirka 5-6 uger. Det er helt nødvendigt med opvarmning, da nyklækkede kyllinger trives bedst i 36 grader. Herefter bor de i mobile hønsehuse med adgang til udendørs arealer i ca. 6-8 uger, indtil den rigtige vægt er opnået. Efter 60-70 dage har man en fuldfed kylling på ca. 2 kg klar til slagtning. (Konventionelle kyllinger er typisk 37 dage gamle ved slagtning). 
 
Kyllingerne bliver håndslagtet på eget slagteri, Sødam Øko Fjerkræslagteri, og bliver lufttørret, parteret og pakket. Sødam producerer ca. 100.000 kyllinger om året. 
 
Foder: Hjemmelavet ensilage – en blanding af halm, sand, planter, krydderurter, insekter og orme. 


Norre Organic

v. Harriet & Anders Norre
Harriet og Anders Norre tror på idéen om at skabe et godt miljø for planter, dyr og mennesker. De har store naturarealer ned til Navnsø, hvor deres limousinekvæg græsser. Besætningen er en fin selvopbygget stambesætning på 22 limousinekøer, hvis gode smag kommer fra de mange græsser og planter, som er til rådighed.

Line Skoubo, Okologi.dk skriver: Til dagligt passer Anders gårdens 65 limousinekøer og 80 hektar jord, som siden 1995 har været økologisk. Når ægteparret Norre har valgt at være økologer, handler det – ligesom med så meget andet i deres liv – om at tage ansvar. - ’Jeg har aldrig brudt mig om at sprøjte, og jeg synes, der er større faglige udfordringer i at være økologisk landmand. Men det handler også om at tage hensyn til miljøet, have respekt for mennesker, og behandle dyrene ordentligt’, siger Anders Norre med sin rolige stemme og nordjyske accent. De store, brune limousinekøer, som dovent ligger og gumler i græsset på ægteparrets bakkede marker et par kilometer fra gården, lader da også til at være godt tilfredse med den beslutning. 

Gravhøjgård

v. Kate Bryrup
Jeg leverede i de første år ænder til Irma, men det er jeg stoppet med. Jeg har kun et hold i efteråret. Det er min tredje økologiske ”afgrøde”. Jeg startede med at malke til Thise Mejeri, og derefter lavede jeg økologiske grønne asparges til Drivhusets økokasser og til restauranter i Aalborg. Ænderne er sjove at have, selvom man altid er en smule urolig for trivsel, sygdomme, ræven, måren og spurvehøgen; men det plejer at gå godt. 
Jeg får dem som små gule totter, og da skal man være over dem. Har de det varmt nok? Kan de finde vand og foder? I begyndelsen skal de have 32 grader, og der er jo ingen andemor, andre end mig, til at varme dem. Så snart de kan klare sig med augustvarmen, kommer de ud, siger Kate og fortsætter: Jeg gør meget ud af, at fjerkræet er ude. Det er vigtigt for deres trivsel og for kødets smag, at de får græs, orme og biller. Man siger, at gæs i modsætning til ænder spiser meget græs; men jeg kan konstatere, at Mularder tager godt fra af det grønne. Marken er på 1 hektar, men den bliver alligevel pænt græsset af. 
Ænderne er Mulardænder, som er en krydsning af den magre, franske Berberi-and og alm. dansk land-and, - en mere kødfuld og mindre fed andetype. Ænderne har et relativt langt liv. Økologiske ænder må slagtes ved 7 uger; ved den alder har de et pænt stort skrog, men meget ringe kødfylde. Ænderne fra Gravhøjgård bliver slagtet i Danmark (Løkken), når de er 14 uger (100 dage). Den lange levetid (ofte er ænder kun 47 dage gamle ved slagt) giver både bedre kødfylde og bedre smag. 
Det hele er selvfølgelig økologisk. 

Edith

v. Edith Agerbo
I de ugentlige Halkær Kassen og Vegetar Kassen er der altid et lille bæger med sødt eller surt. Hvis det f.eks. er Aroniakompot, så er bærrene fra Ediths fine køkkenhave. Produktionen af bær og planter er økogodkendt, så kunderne også kan få del i nyudviklede retter med råvarer direkte fra køkkenhaven.  

Edith siger: ’Man lærer nogle ting som barn, som er rodfæstet i én og som evigt vender tilbage. Så uddanner man sig og lærer nyt resten af sit liv, men dét, man lærer som barn, er fundamentet.  Og fundamentet er: at man går op i mad. Man sørger for at lave mad af gode råvarer’, siger Edith, og lægger ikke skjul på, at der her er tale om en selvfølge.  

Musholm

Nær Reersø Havn
Musholm opdrætter ørred, der er så tæt på det naturlige som muligt. Ynglen klækkes i ferskvand af økologiske moderfisk, hvor de så opholder sig 15-20 mdr. Når vandet er 4-5 grader i april, kommer de i havbrug dvs. saltvand hvorefter de høstes omkring oktober. Det er altså en sæsonproduktion som det er i naturen. Fiskene er meget sunde fisk og har ikke fået medicin i de sidste 4 år. De er ligeledes testet fri af tungmetaller og pesticider. Ørrederne fra Musholm høstes og filetteres ved Karrebæk. 

Rudi Petersen: 
’Vi leverer i forvejen ørreder til IRMA, både hele og udskårne stykker. Vi er godt tilfredse med, at Halkær Ådal laver måltider med vores fisk.’ 


Thorupstrand Fisk

Kystfiskerlaug
Thorupstrand Kystfiskerlaug består af over 20 familier, der er gået sammen i et kooperativt selskab for at fremtidssikre partsfiskeriet fra mindre kystbåde på åben strand. Der fiskes med vod, så miljøet for bundfisk og andre levende organismer bevares og fiskerbådene trækkes op på stranden, når de komme ind. Thorupstrand er Nordeuropas største kystlandingsplads og indtil 1800-tallet et vigtigt centrum for skudehandlen mellem Danmark og Norge. 
Fisken fanges i Nordsøen - et sted hvor der ikke er en hel masse udledning af affaldsstoffer fra industri. Det er helt frisk fisk, som indfryses og  vildtfanget fisk er pr. definition økologisk, da de ikke er fodret med konventionelt foder.