Sidst i oktober var jeg i Sindal og hente lidt over 70 kg kyllinger fra Jim Terp, den gode gård ved Sindal. En lille gård langt ude af en grusvej, og bogstavelig talt midt ude i skoven. Jeg glæder mig til at smage kyllingerne som er græskyllinger af racen Franske Skovkyllinger. De har gået på græs i cirka 12 uger hvor de har haft en flytbar hytte og en indhegning som er blevet flyttet hver uge til frisk græs – det regner jeg med kan smages. Selve slagtningen er foregået i Bangs mobile fjerkræslagteri, så også her blev der taget hånd om dyrevelfærden.
Kyllingerne er imponerende store og flotte, og nu har vi parteret en del af dem som bliver til appelsinmarineret kyllingebryst til vores julekasser og ingefær kylling til Halkær kassen og grønt-fisk-fugl kassen, hvor de kan nydes allerede i uge 48.
Når man parterer almindelige kødkyllinger så plejer der at være mest bryst eller måske lige meget bryst og lår, men her er der syn for sagen om at de her kyllinger virkelig har bevæget sig rundt og har udviklet stærke ben, for der var væsentlige mere i bakken med lårkød end i bakken med bryst.
Det er et lille spændende sted de har Kim og Charlotte med kyllinger, gæs, kaniner, høns m.m. Jeg håber der kan blive et godt samarbejde med dem fremover.
Kyllingerne var slagtet da jeg var der, og deres hytte og indhegning er nu overtaget af en lille flok høns.
Kyllingerne kommer bl.a i årets Julekasse