Pensionist-kassen
En økologisk måltidskasse, der er særligt sammensat til dig, der har brug for et ordentligt, veltilberedt og velsmagende måltid, som samtidigt er tyggevenligt. Måltiderne til Pensionist-kassen er af høj kvalitet og består som udgangspunkt af farskød og fisk. De er lavet fra bunden med kærlighed og omhu, af økologiske råvarer og uden unødvendige tilsætningsstoffer.
Du har mulighed for at vælge 7 eller 10 måltider og tilkøbe 2, 5 eller 7 desserter. Du styrer også selv, hvor mange personer måltidskassen skal være til, og hvor tit vi skal levere din måltidskasse. Alle vores måltider har en naturlig lang holdbarhed på et år fra produktionsdato, da de fryses ned umiddelbart efter tilberedning. Det betyder, at du sagtens kan have dem stående i din fryser i et godt stykke tid, uden at de bliver dårlige.
Vi pakker altid fra toppen af menuen. Dvs. at hvis du vælger f.eks. 7 måltider, får du de 7 første måltider, som står på ugemenuen.
Har du ikke tyggebesvær, anbefaler vi én af vores andre måltidskasser, f.eks. Halkær-kassen.
Tryk på “LÆS MERE” her nedenunder for en mere detaljeret beskrivelse af Pensionist-kassen.
Pensionistmad i god kvalitet
Indbydende pensionistmad som er lavet fra bunden af økologiske råvarer og uden tilsætningsstoffer. Måltidskassen er sammensat af måltider, der mætter uden at lande som en sten i maven. Det er tyggevenlige og mildt krydrede måltider, med præcis det samme fokus på gode smagsoplevelser som i vores øvrige måltidskasser.
I Pensionist-kassen gør vi os særligt umage med at sammensætte en menu, der først og fremmest vækker glæden ved at spise godt. Vi laver mad, som du selv ville have lavet den! Vi rører farsen til frikadellerne, pandesteger bøfferne og laver supper og saucer på hjemmekogt fond. Vi bruger ordentlige og økologiske råvarer – så vidt muligt fra lokale producenter. Urter, græskar, kål og bær kommer blandt andet fra vores egen køkkenchef Ediths økologisk certificerede køkkenhave. Fisken kommer fra Hanstholm Fisk & Skaldyr, som forarbejder frisklandede fisk. Og vi bager selv og laver vores egne fromager.
Så kort sagt: Det hele laves fra bunden af gode, økologiske råvarer.
Vores måltider indeholder ikke kunstige smagsforstærkere. Vi bruger dermed kun naturlige råvarer og ingredienser, da det er dem der giver den gode smag. Måltiderne er mildt krydrede, men helt uden stærke krydderier, så de også tåles af sarte maver.
Sådan er Pensionist-kassen sammensat
Noget af det, vores kunder sætter størst pris på i Pensionist-kassen er den store variation. Ugen har lidt forskelligt at byde på, så du ikke ender med altid at spise det samme.
Du får:
- Mindst 1 måltid med fisk (f.eks. fiskeruller, stegt sild eller fiskefrikadeller)
- Let fordøjelige måltider, der er til at tygge og mildt krydret (f.eks. forloren hare, farserede porrer eller krydrede oksekødboller)
- Som regel 1 måltid, der indeholder kylling (typisk kyllingedeller)
- Varierede supper med hjemmebagte grovboller (f.eks. grønkålssuppe med bacon eller cremesuppe)
- Minimum 2 ugentlige måltider med kogte kartofler
- Kun ris, pasta og bulgur med til enkelte måltider
- Ingen stærkt krydret mad
- Spændende grønsagstilbehør
Der indgår grønsager eller følger grønsagstilbehør med til alle måltider i måltidskassen – og altid med udgangspunkt i de grønsager, der er i sæson her og nu. Vi bruger med andre ord grønsagerne, når de er bedst: når de indeholder flest vitaminer og smager af mest muligt. Det giver dig de bedste smagsoplevelser – og så får du helt naturligt størst mulige variation i dine måltider henover et år.
Det sker meget sjældent, men der kan ske ændringer af menuen, da et måltid kan blive udsolgt og derfor må skiftes til et tilsvarende måltid.
Portionsstørrelser
Alle måltider er frosset i portionsstørrelser svarende til, hvad 1 voksen gennemsnitsperson spiser. Typisk indeholder vores måltider mindst 2300 kJ og aldrig mere end 2700 kJ. Har du en god appetit, kan du evt. supplere måltiderne med et stykke brød eller lidt salat – og spiser du knap så meget, kan du sagtens fordele måltidet over to dage. Det har vi flere kunder, der gør. Rester opbevares i køleskabet.
Læs mere om hvordan vi udvikler vores måltider mht. næringsindhold, HER.
Tip! Gør lidt ekstra ud af serveringen og anret det varmede måltid pænt på en tallerken. Det skærper appetitten.
Desserter
Vælger du 2 desserter pr. person, får du de to desserter som står på ugemenuen.
Vælger du 5 desserter pr. person, får du leveret en dessertæske sammen med dine måltider. Dessertæskens indhold skiftes jævnligt ud, og den indeholder altid: To bægre gourmetis fra Skarø Is, en hjemmelavet fromage og 2 hjemmelavede kager m/u flødeskum. Præcis hvilke smage/varianter du får, finder du ud af, når du modtager din måltidskasse.
Vælger du 7 desserter pr. person, får du en dessertæske + de to desserter, der står på ugemenuen.
Levering
Kassen bliver leveret af Xpressen tirsdag eller onsdag mellem 07.00-18.00 og du behøver slet ikke være hjemme for at modtage kassen – fortæl os blot hvor du vil kassen bliver lagt henne og vi giver beskeden videre til chaufførene.
Der kan ske ændringer på forventede leveringsdage, f.eks. omkring helligdage. Hvis det bliver relevant, bliver du gjort opmærksom på dette, inden ændringen træder i kraft.
OBS:
For at få leveret tirsdag, bestil senest kl. 21 onsdag ugen før.
For at få leveret onsdag, bestil senest kl. 21 torsdag ugen før.
Vi vælger lokale leverandører, hvor vi kan
Vi mener at råvarer skal så vidt muligt spises der hvor de produceres – det er almindelig sund fornuft, og samtidig er det gavnligt for klimaet.
– Kyllingekødet får vi leveret fra Rokkedahl kyllinger, som næsten er nabo.
– Al vores fisk er købt hos Hanstholm Fisk og Skaldyr, som opkøber friskfangede og bæredygtig fisk fra Atlanterhavet på Hanstholm fiskeriauktion. Fiskeriet opfylder derfor verdens mest anerkendte benchmark for bæredygtighed og opretholder ressourcer for fremtidige generationer. Læs mere om det på deres hjemmeside, HER.
– Øksekødet køber vi af Anders og Harriet Norre, Norre Organic. De har en fin besætning af Limousinekvæg, som græsser på naturarealer i Halkær Ådal – blot 20 minutter fra vores køkken. De har været med hos Halkær Ådal Økologisk fra start og er også anpartshavere i virksomheden.
– Frilandsgrise køber vi fra nordjyske øko-landmænd gennem Rævhede naturkød.
– Nyskrællede grønsager køber vi af landmanden Per Lassen ved Hobro. Han har et tæt samarbejde med lokale landmænd.
– Rå grønsager købes især ved Solhjulet, der så vidt muligt bruger danske leverandører, men naturligvis også udenlandske – især europæiske.
– Frosne grønsager køber vi fra svenske Magnihill, der især forarbejder nordiske rodfrugter og bær.
– De frosne kartoffelbåde er fra Holland, hvor vi har fundet de mest velsmagende.
Du kan afprøve kassen
Du kan afprøve en enkelt levering af Pensionist-kasse, under PRØVEKASSER, eller du kan bestille et abonnement og opnå abonnementsfordele (bl.a gratis levering). Du kan bestille din økologiske måltidskasse i abonnement til levering hver uge, hver 2. uge eller hver 4. uge.
Læs her om dine fordele som modtager af en måltidskasse fra Halkær Ådal
Uge 34 2026
UGEMENU – Uge 34 2026

PENSIONIST-KASSEN
1.Stegt fisk med løgsauce og grønsager
Friskfanget fisk stegt i ovnen, og serveret med kartofler, løgsauce og blandede grønsager med farver og bid.
Varedeklaration
2.Kyllingedeller med jordskokkecreme
Kyllingekødet får vi leveret fra Rokkedahl kyllinger ca 10 minutters kørsel fra os. Vores kyllingedeller indeholder over 60% kyllingekød, og er bl.a. krydret med basilikum. Kyllingedellerne er serveret med bulgur, jordskokkecreme og grønsager med bid i.
Varedeklaration
3.Italienske kødboller med ris og tomatsauce
Italiensk krydrede kødboller af svinekød serveret i fyldig tomatsauce med basmatiris
Varedeklaration
4.Svenske kjøttbullar med sauce, kartofler og grønsager
Danskerne har frikadeller, svenskerne har kjøttbullar. som er små lidt hårdstegte kødboller af grise og kalvekød, serveret i en velkrydret skysauce med fløde og svenske tyttebær i.
Varedeklaration
5.Grønsagsterrine med Romescosauce
Som et nyt måltid i sortimentet præsenterer vi en farverig grønsagsterrine, på en bund af smagfuld romescosauce med både mandler og nødder. Måltidet er en god proteinkilde
Varedeklaration
6.Oksefarsbrød med ris og tomatsauce
Vores bud på et oksefarsbrød er en fast oksefars med masser af revet pastinak blandet i, og serveret med tomat-flødesauce, ris og blandede grønsager.
Varedeklaration
7.Cremesuppe med grovbolle
Nærende rodfrugter – pastinak, selleri, persillerod er sammen med løg og porrer basis i denne kraftige og velkrydrede vegetariske cremesuppe. Der er også brugt proteinrige røde linser i denne suppe.
Varedeklaration
8.Fiskedeller med dildsauce, kartofler og appelsinbagte gulerødder
Vi rører selv farsen og steger fiskedellerne som vi serverer med kartofter, dildsauce og appesinbagte gulerødder
Varedeklaration
9.Boller i selleri med kartofler
Boller i selleri med kartofler er endnu en klassiker, som vi ikke ser nogen grund til at ændre på.
Varedeklaration
10.Blomkålssuppe med kødboller og grovbolle
Denne milde suppe med blomkål og kødboller er kogt på kyllingefond. Der er en god hjemmelavet grovbolle med.
Varedeklaration
Ugens Desserter
1.Hyldeblomst flødeis
Via sin unikke forståelse af naturens ingredienser – som findes i f.eks tang og birketræer – har Is fra Skarø været i stand til at skabe en smagsoplevelse som kun findes i Is fra Skarø.
2.Citronfromage
Citronfromage er en rigtig klassiker, og vi har ikke ændret på den klassiske opskrift! Halkær Ådals økologiske citronfromage er således en frisk dessert, som har den perfekte balance mellem sødme og syrlighed. Citronfromagen er lavet på helt traditionel vis og toppet med flødeskum. Æsken her kan med fordel også bruges som nem dessert, når du har besøg af børn og børnebørn. Det gør ikke noget, at citronfromagen ikke har nået at tø helt op, inden den serveres. Så har du blot en lækker frisk og afkølende dessert til de varme dage.
Varedeklaration
Uge 35 2026
UGEMENU – Uge 35 2026

PENSIONIST-KASSEN
1.Kyllingemuffin med flødekartofler og grønsager
Kyllingekødet får vi leveret fra Rokkedahl kyllinger ca 10 minutters kørsel fra os. Lækre kyllingemuffins med pastinak og persille. Hertil flødekartofler og grønsager med bid.
Varedeklaration
2.Oksefarsbrød med ris og tomatsauce
Vores bud på et oksefarsbrød er en fast oksefars med masser af revet pastinak blandet i, og serveret med tomat-flødesauce, ris og blandede grønsager.
Varedeklaration
3.Frikadeller med persillesovs, kartofler og grønsager
Nationalretten frikadeller kan serveres i et utal af variationer – her med persillesauce, kartofler og stegte rodfrugter. Der kan være serveret en anden grønsag dertil.
Varedeklaration
4.Fiskegratin med sennepssauce og kartofler
Fiskegratin med hakket torsk og grønsager i, serveret med vores gode sennepssauce og kartofler
Varedeklaration
5.Thai Kødsauce med ris
Meget smagfuld og lidt stærk thailandsk inspireret kødsauce med basmatiris
Varedeklaration
6.Farseret porresnitte m. flødesauce, kartofler og grønsager
Dette er vores bud på Farseret porre. Serveret med kartofler, flødesauce og grønsager
Varedeklaration
7.Blomkålssuppe med kødboller og grovbolle
Denne milde suppe med blomkål og kødboller er kogt på kyllingefond. Der er en god hjemmelavet grovbolle med.
Varedeklaration
8.Svenske kjøttbullar med sauce, kartofler og grønsager
Danskerne har frikadeller, svenskerne har kjøttbullar. som er små lidt hårdstegte kødboller af grise og kalvekød, serveret i en velkrydret skysauce med fløde og svenske tyttebær i.
Varedeklaration
9.Dagens fisk med spinat og kartofler
Dagens friskfangede fisk fra Hanstholm fisk og skaldyr (kulmule, kuller, lange, ….), stegt i ovnen og serveret med helbladet spinatsauce og kogte kartofler. Helt enkelt og velsmagende
Varedeklaration
10.Minestronesuppe med grovbolle
Vi har valgt at lave en vegetarisk udgave af den klassiske minestronesuppe. Suppen er fyldt med gode grønsager, og med den tilhørende grovbolle er det et godt og mættende måltid.
Varedeklaration
Ugens Desserter
1.Squashkage
En svampet og krydret kage, som er et must når der er højsæson af sommerens squash.
Varedeklaration
2.Svesketrifli
Svesketrifli med dejlig hjemmelavet triflicreme, makrondrys og flødeskum
Varedeklaration
Uge 36 2026
UGEMENU – Uge 36 2026

PENSIONIST-KASSEN
1.Kødrand med kartofler, lys sauce og grønsager
En af klassikerne fra mormors køkken. En god grisefars med farverige ærter og gulerødder og dampet i ovnen. Vi serverer kødranden med en lys skysauce, kartofler og f.eks. kogt broccoli. En mild og god ret.
Varedeklaration
2.Kyllingefarsbrød med porresauce, kartofler og grønsager
Kyllingkødet får vi leveret fra Rokkedahl kyllinger ca 10 minutters kørsel fra os. Vores kyllingefarsbrød er med bl.a. rød peber, og serveres med kartofler, porresauce og grønsager.
Varedeklaration
3.Mørksej med purløgssauce, kartofler og grønsager
Dampet mørksej på en bund af urter. Hertil serverer vi kartofler, purløgssauce og sauté – typisk æble-rødløg, men det kan også være årstidens sauté
Varedeklaration
4.Pasta med oksekødsauce
Pasta med kødsauce – en gammel traver, som kan laves i et utal af versioner – denne er med bl.a. oksefars, tomat, champignon og middelhavs-krydderier
Varedeklaration
5.Hakkebøf med bløde løg, kartofler og sauce
Bøffen formes og steges på panden. Løgene pilles, snittes og steges bløde på panden – og panden bliver kogt af, så al smagen kommer med i saucen. Vi serverer bøffen med bløde løg, kartofler og smørstegte bønner.
Varedeklaration
6.Boller i karry med ris og selleri
Boller i karry med ris er en rigtig klassiker, som vi har givet vores helt eget præg med stegt selleri og en skive æble dertil.
Varedeklaration
7.Jordskokkesuppe med grovbolle
Blød og cremet vegetarisk suppe med jordskokker. Suppen leveres med tilhørende grovbolle
Varedeklaration
8.Fiskegratin med sennepssauce og kartofler
Fiskegratin med hakket torsk og grønsager i, serveret med vores gode sennepssauce og kartofler
Varedeklaration
9.Græsk farsbrød med flødekartofler og hvidløgsbønner
Græsk farsbrød med feta og oliven er fyldt med masser af god smag. Vi serverer med flødekartofler og hvidløgsbønner. Der kan være valgt en anden grønsag dertil
Varedeklaration
10.Tomatsuppe med grovbolle
Når sommeren bugner af solmodne tomater, så er det tid for tomatsuppe. Vi bruger friske tomater til denne tomatsuppe – et let og godt sommermåltid med tilhørende grovbolle
Varedeklaration
Ugens Desserter
1.Hindbær roulade
En rouladebund med godt med nødder i, friske hindbær, flødeskum og lidt sukker – denne enkle dessert er virkelig et hit. Da vi bruger rå hindbær dertil så skal de være friske og danske, og det er de, for Edith har plukket dem i sin have, og vi har straks frosset dem ned, hvis de da ikke lige skulle bruges med det samme.
Varedeklaration
2.Vanille flødeis
Via sin unikke forståelse af naturens ingredienser – som findes i f.eks tang og birketræer – har Is fra Skarø været i stand til at skabe en smagsoplevelse som kun findes i Is fra Skarø.
Sådan fungerer det
Bestil, modtag og varm op. Nemt og lækkert.
1. Vælg den løsning, der bedst passer dine behov.

- Bestil en måltidskasse i abonnement. Så modtager du en kasse med måltider fast en gang om ugen. Du kan bestille en kasse til 1 eller flere personer.
- Bestil én levering af en kasse – det, vi kalder en ’prøvekasse’. På den måde kan du bestille en måltidskasse uden at oprette et abonnement.
- Bestil en vælg-selv-måltidskasse. Her sammensætter du selv en kasse med de måltider, du ønsker. Kassen leveres én gang.
NB: Alle vores måltider kommer portionsanrettet til én person. Opretter du et abonnement til fx to personer, vil I modtage to bakker af alle måltider på ugens menu.
2. Levering

- Vi leverer måltidskasser på tirsdage og onsdage. Ønsker du levering tirsdag, skal du bestille senest onsdagen før kl. 21. Ønsker du levering onsdag, skal du bestille senest torsdagen før kl. 21. (Har du abonnement, vælger du din leveringsdag ved oprettelse – så kører det helt automatisk).
- Dine måltider leveres frosne og pakket i tøris (som typisk er fordampet, når du modtager kassen). Du behøver ikke at være hjemme, når vi leverer kassen.
- Læg måltiderne i fryseren, når du åbner kassen – så kan de holde sig i mindst 3 måneder.
- I køleskabet kan måltiderne holde sig i min. 3 dage efter optøning.
3. Tilberedning

- Vi anbefaler, at du tager måltidet op af fryseren i god tid, så det kan nå at tø op, inden du opvarmer det – så får du det bedste resultat.
- Følg varmevejledningen på bakken. Husk at prikke huller i den gennemsigtige plast inden opvarmning – du kan fx bruge en gaffel.
- Hvis du opvarmer måltidet direkte fra frost:
1. Start med at give måltidet op til 30 minutter v. 100 grader og fortsæt derefter med anbefalet temperatur i 10-15 minutter indtil måltidet er gennemvarmt (75 grader midt i måltidet)
2. I mikrobølgeovn: Start med at give måltidet ca. 10 min. på defrost. Når maden føles delvist optøet, fortsætter du med den anbefalede tid/styrke, indtil måltidet er gennemvarmt (75 grader midt i måltidet)
Se flere tips til den gode opvarmning lige her >







