Sådan fungerer det

Bestil, modtag og varm op. Nem og sund mad i én håndevending.

1. Vælg måltidskasse

  • Vælg den kasse, der passer bedst til dine behov. Vi har 6 forskellige økologiske måltidskasser i abonnement, men du kan også samle din egen måltidskasse med måltider fra vores VÆLG-SELV sortiment.
  • Du vælger selv:
    – hvor ofte, antal dage og mennesker du ønsker mad til
    – hvilken uge abonnementet skal starte
    – hvor tit du vil have leveret
    – om det skal leveres tirsdag eller onsdag
  • Hvis du har fået samlet for meget sammen i din fryser eller du ikke er hjemme i en periode, så kan du ændre abonnementet eller sætte det på pause.
  • Du kan ændre dit abonnement så ofte du vil. Du kan ændre det helt indtil kl.21 to dage før din næste planlagte levering: 
    • senest søndag kl.21 for leveringer tirsdag
    • senest mandag kl. 21 for leveringer onsdag
  • Der er ingen bindingsperiode på vores abonnementskasser.
  • VÆLG-SELV-MÅLTIDER, PRØVEKASSER og LYKKEKASSER er enkeltkøb og kan ikke vælges som abonnement. De leveres derfor kun en enkelt gang.
  • Abonnements ordrer kan udelukkende oprettes med Dankort eller Mastercard, mens andre ordrer kan også betales via MobilPay. Betalingen trækkes når vi gør ordrer klar til afsendelse. Hvilket er som regel dagen før din levering.
  • Du får ALTID gratis levering som abonnent, også ved merkøb.

2. Modtag måltidskassen

  • Vi leverer i hele landet, med undtagelse af øer uden bro.
  • Vi benytter os af leveringstjeneste fra Xpressen. Deres fragtmænd leverer din måltidskasse helt til døren i tidsrummet 7.00-18.00.
  • Er du ikke hjemme, når din måltidskasse bliver leveret, er det intet problem. Din måltidskasse bliver stillet på i forvejen aftalt sted. Så du behøver ikke være hjemme.
      • Hvis du bor med aflåst opgang og ikke er hjemme ved levering, skal der findes en løsning.
        – Skal vi levere måltidskassen på din arbejdsplads?
        – Kan en nabo lukke fragtmanden ind i opgangen?
        – Kan du sende en kode?
  • Vi lægger en blok med tør-is i kassen, for at holde måltiderne frosne.
      • Tør-is er minus 74 grader og den bliver brugt undervejs, så når du modtager din kasse, er der kun den tomme emballage tilbage. Måltiderne er i en uåbnet kasse frosne til kl.19.00 på leveringsdagen.
  • Måltiderne kan enten opbevares på køl i 3 dage eller på frost i op til et år. Hermed opnår du en stor fleksibilitet. Så er der god mad i fryseren, som du kan tage frem, når du har brug for det. 

3. Opvarm maden

  • Det eneste, der kræves af dig er at du varmer måltidet. Det tager blot ca. 30 minutter i en ovnen, så har du et varmt måltid, lavet fra bunden af økologiske råvarer og uden tilsætningsstoffer.
  • Vi anbefaler at måltidet optøes – enten natten over i køleskab eller på køkkenbordet et par timer.
      • Det er ikke et krav, at tø måltidet op inden opvarmning. Det er blot vores erfaring at kvaliteten af måltidet er bedre hvis det bliver varmet op fra optøet tilstand.
  • Filmen skal blive på, men der skal prikkes et lille hul i hvert rum. Alternativt kan filmen løsnes i alle hjørner – så er den også nemmere at få af efter opvarmning.
      • Brug f.eks. en urtekniv. Dampen skal kunne sive ud, ellers risikerer bakken at blive vredet helt skæv. Der er anvisning om temperatur og tid på bakkerne. Men ovne er forskellige, så man må prøve sig frem.
  • Vi har valgt så miljøvenlige bakker som muligt.
      • De er lavet af mindst 70% genanvendt plast og kan genanvendes utallige gange. Efter du har varmet måltidet op, skylles bakken let og sorteres som hårdt plastik.
      • Bakkerne har den gode egenskab, at de tåler at gå lige fra fryseren og direkte i ovn eller mikroovn.
      •  
Sådan tilbereder du fra optøet tilstand:

Varmes i 4 minutter på fuld styrke i mikroovn eller i 23 minutter i almindelig ovn på 170 grader.

Sådan tilbereder du direkte fra frost:

Varmes i 7 minutter på fuld styrke i mikroovn eller i 30 minutter i almindelig ovn på 170 grader.

Pas på du ikke brænder dig:

Når du tager bakken ud af ovnen, skal du sørge for at have godt fat i den i begge sider. Når bakken er varm, er filmen meget let at få af. Men det betyder også, at indholdet flyder ud, hvis du ikke har ordentlig fat. Vær lidt forsigtig når filmen trækkes af, så du ikke brænder dig.

Der kommer damp fra maden og vanddamp er som bekendt 100 grader.

4. Affaldssortering

Bakker og film

Skylles og kommer i plastsortering. Ordningerne er forskellige landet over.

Termokasser

De grå termokasser skal stilles ud til fragtmanden, når du skal modtage din næste levering. Også selvom de er beskadiget.

Termokasserne er vasket og leveres tilbage til Halkær Ådal Økologisk, så de kan genanvendes.

De hvide flamingo kasser kan beholdes, gives væk til en nabo / en genbrugsbutik eller de kan stilles frem når Xpressen kommer næste gang.

Halkær Ådal får ikke kasserne retur, men de kommer til genanvendelse. De hvide termokasser er også lette at brække i stykker, de består mest af luft.