Limousinegryde
4 bakker - vælg variant
DKK 352,00 – DKK 455,00
Limousinegryden er det allerførste måltid som vi udviklede af limousinekød fra lokale Anders Norre. Kødet er marineret med rosmarin og øl og retten er tilsmagt med bl.a. sennep og ribssaft. Der er ikke sket ændringer i opskriften siden starten i 2012, men der er kommet flere udgaver af Limousinegryden. I vores måltidskasser får man den almindelige version med kartoffelmos der er rørt med mælk og smør, men da selve gryderetten er lavallergén (uden mælk og gluten) så har vi også 2 lavallergéne versioner: en version med almindelige kartofler i stedet for mos, og en version hvor du kun køber gryderetten, i bakker á 600 g. Vi kalder denne version for supplér selv, fordi du selv skal sørge for kartoffelmos og f.eks. letkogt broccoli dertil.
NB: Limousinegryden indeholder lidt øl, som jo er brygget på maltbyg. Derfor har vi fået analyseret måltidet for gluten, som ikke kan påvises.
Varedeklaration
Sådan fungerer det
Bestil, modtag og varm op. Nem og sund mad i én håndevending.
1. Vælg den kasse,
der passer bedst til dig udfra hvor ofte,
antal dage og mennesker du ønsker mad til.
2. Vi tilbereder maden og leverer direkte til din dør.
Xpressen kommer tirsdage/torsdage mellem kl. 7-18.
Du behøver ikke være hjemme.
3. Det eneste, der kræves af dig er at du varmer retten
– og så er der serveret!
Nemt og enkelt.
Tilfreds med smag og portionsstørrelser
“Maden er smagfuld og portionerne er til passe.”
– Karin N
Halkær Ådal leverer økologiske frosne færdigretter i høj kvalitet lige til din dør.
Halkær Ådal leverer økologiske frosne færdigretter i høj kvalitet lige til din dør.
Vi laver ualmindelig almindelig mad til helt almindelige mennesker, men du er ikke i tvivl, når du smager et af vores måltider – der er lagt kærlig omhu i hver eneste bid. Det er hjemmelavet mad, lavet fra bunden. Præcis som du ville lave den selv hjemme i dit eget køkken.
Frosne færdigretter, der er nemme at varme i en fart, skal ikke være et kompromis med hverken smag, næringsværdi eller sanseoplevelser som duft og konsistens. Og her er det de små detaljer, der gør hele forskellen: Der indgår ingen halvfabrikata i vores retter. Vi koger f.eks. altid vores egen fond og bruger den i sauce, supper og gryderetter. I en gryderet dur det ikke at bruge frosne rodfrugter, mens frosne løg, peberfrugt og ærter smager præcis som det skal når maden indfryses. I en puré eller en blendet suppe er de frosne grønsager helt på højde med de friske. I det hele taget veksler vi mellem tilbehør af frosne grønsager og tilbehør fremstillet af friske grønsager. Vi camouflerer ikke smag med tilsætningsstoffer og smagsforstærkere. Det er ikke nødvendigt når man er omhyggelig med at vælge gode råvarer.
Økologi, dyrevelfærd – og kortest mulig vej fra jord til bord, hænger for os helt naturligt sammen med et velsmagende måltid mad. Vi vælger lokale leverandører, hvor vi kan. I det hele taget gør vi os umage med at finde leverandører, der har samme høje kvalitetsnormer og etik, som vi.
Frosne færdigretter klinger for mange af industri og mad på samlebånd– men, sådan ser virkeligheden langt fra ud i Halkær Ådals køkken. Selvom vi laver mad i temmelig store portioner, er der ingen fabriksfremstilling over vores madlavning. Alt laves fra bunden af kyndige hænder.