Når jeg besøger min gamle mor

Når jeg besøger min gamle mor, så har jeg altid en kasse måltider med til hende – hun klarer stadigvæk sig selv og vil rigtig gerne selv lave maden fra bunden af, som hun altid har gjort…

 

– men det er bare ikke alle dage, at hun har kræfterne til det længere. Så er det rigtig dejligt at have noget færdiglavet mad i fryseren, og jeg har det så godt med at vide, at det mad vi har lavet hos Halkær Ådal, og som jeg tager med til hende, er lavet fra bunden af – akkurat som hun selv ville have gjort. Oveni det får hun god velsmagende og nærende mad – også de dage hvor kræfterne ikke rækker.

Det har pint min mor, at hun ikke længere selv kan overkomme at sørge for maden, som hun jo ellers altid har nydt at gøre, når hun fik gæster – for hende er en stor del af glæden ved gæster, det at glæde sig mens man forbereder maden, og så er det jo træls at bede gæsterne om at komme med maden, eller servere noget færdigkøbt, som man ikke engang selv bryder sig om. Vores gæstemad giver hende muligheden for igen at kunne sørge for maden, når der kommer gæster, og det færdige resultat er helt på højde med den mad, hun selv kunne have lavet helt fra bunden af – netop fordi hun har overskud til at koge kartofler og snitte en salat til måltidet.

Hun er VIRKELIG glad for at der altid er noget i fryseren hun kan bruge til gæster – hun får simpelthen tit inviteret nogen til middag på den måde, og det er da livskvalitet.

For et par uger siden var jeg selv inviteret ned til hende, hvor hun serverede et gæstemåltid for mig, min søster og hendes svigerinde  – vi fik enebærgryde med nye kartofler og grøn salat – det smagte rigtig godt, og der skal jo fire til en kanasta, og min mor havde kræfterne til både at forberede maden og tage to spil kanasta – det var rigtig hyggeligt.

/Edith